mandag den 9. december 2013

Sænke slagskib

Sænke slagskib

Sænke slagskib er et spil for to personer, der kan spilles med papir og blyant. En spiller har hver to plader, som typisk liv være kvadratiske af størrelsen 10 x 10. Hvert enkelt felt på pladerne er identificeret ved bogstav(kolonne) og nummer(række).
På den ene plade skal en spiller placere sine egne skibe. Derudover markeres hvor modstanderen har forsøgt at skyde. På den anden plade markeres der, hvor man selv har forsøgt at ramme sin modstandere.
Før spillet begynder, placerer man sine skibe på pladen. Hvert skib fylder et antal pladser, og må placeres vandret og lodret, men må ikke overlappe hinanden. Hver spiller har lige mange af samme type skibe, men man kan variere antallet af skibene som man lyster.
De typiske skibe man vil være i besiddelse af er:

Hangarskib    : str. 5
Slagskib          : str. 4
Destroyer       : str. 3
Ubåd               : str. 3
Patruljebåd    : str. 2

Når skibene er placeret, starter første runde. Dette sker ved at første spiller nævner et felt (kolonne, række) i modstanderens flådefelt, hvor han/hun ønsker at skyde. Hvis der rammes, skal modspilleren sige ”Ramt!”. Hvis der rammes forbi, skal der siges ”Plask!”. Det afsløres ikke hvilket skib der er ramt, men hvis samtlige pladser af et skib er ramt, skal modstanderen sige ”Sunket!”.  Hver spiller har ét skud i hver runde.
Vinderen er den, der først for sunket alle modstanderens skibe.


Spillet er rigtig godt til matematikundervisningen, fordi der arbejdes med koordinater. Det er en rigtig god måde at introducere koordinatsystemer for eleverne på, så de på en naturlige måde lærer hvad der er forskellen på første- og andenaksen. Som lærer kan udfordre eleverne ved at kalde felterne ved dets koordinater fremfor kolonne og række.

1 kommentar:

  1. Fedt spil! Man kunne måske i de højere klasser lave spillet til et helt koordnatsystem, hvor fire spillere har tildelt én kvadrant (territorium) hver, så de også får øvet koordinattal af negativ form. Her får de også lidt strategi ud af at vide, hvor de andre rammer eller misser. Den der står tilbage til sidst har så vundet :)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.