Op af trappen

Vores blogindlæg indeholder følgende punkter

1. Beskrivelse af spillet, billede af spillepladen og karakteristik af spillet
2. Vurdering af hvad man kan lære
3. Vores plan for anvendelse af spillet med angivelser for mål, praktisk organisation og tegn på læring
4. Redegørelse for jeres erfaringer fra praktikken

Beskrivelse af spillet

Regler

Fire spillere, to på hvert hold.
Tallene 1 - 20 ligger i rækkefølge op ad trappen.

Holdene skiftes til at slå med hver deres terning og hver spiller går det antal øjne som terningen viser op ad trappen. Det par der først når tyve har vundet.

Hvis man slår en fire skal man rykke fire tilbage.

Hvis de to spillere fra samme hold lander på det samme trin eller slår det samme i starten, får de en fordel og må følges ad resten af vejen op. Begge slår stadig med hver deres terning, men de må vælge at rykke det højeste antal øjne, der er slået af de to terninger.  

Hvad skal man bruge

En trappe

Tallene 1-20
Fire terninger

Vores plan for anvendelse af spillet med angivelse af mål og praktisk organisering

Vi har i vores praktik kørt et forløb som hedder Regn med tallene, i 3. klasse. I den forbindelse lavede vi et spil med eleverne som hedder Ned af trappen, som har til formål at træne eleverne i addition og tallenes positioner. Eleverne var i dette spil inddelt i tremandsgrupper. Vi valgte her at hive tremandsgrupperne ud én efter én og spille Op af trappen. Eftersom man skal være fire spillere til Op af trappen var en af os voksne altid med til at spille. Dette gav os en god mulighed for at aktivere elevernes sprogbrug ved at stille opklarende spørgsmål.
Vi havde, inden vi valgte at anvende spillet, gjort os tanker om, at der ikke nødvendigvis var de store regnemæssige udfordringer, men vi valgte at afprøve spillet med fokus på elevernes sprogliggørelse af processen.
Eleverne fik at vide, at de, hver gang de slog med terningen, skulle fortælle hvad de gjorde. Eksempel, elev: “Jeg slog 6 og jeg stod på 5, så lagde jeg 6 og 5 sammen og fik 11”. Eleverne formulerede sig selvfølgelig på mange forskellige måder.
Da alle elever ikke nåede at prøve Op af trappen før vi tog hul på et nyt spil, som omhandlede subtraktion, valgte vi at udvide spillet. Det gjorde vi sådan at disse elever også prøvede spillet, men i stedet med subtraktion. Spillerne startede hermed på 20 og skulle herefter subtrahere sig ned af trappen. Her vandt det hold der først nåede ned til 0.

Redegørelse for jeres erfaringer fra praktikken 

Det kan være svært for eleverne at sætte ord på hvad de gør og her kan spil være motivationsfaktor til at forsøge selvom eleven er usikker.
I dette tilfælde oplevede vi at flere af eleverne fik et selvtillidsboost, netop fordi der ikke var store regnemæssige udfordringer. De fleste elever var derfor sikre i resultatet hvilket gav dem et godt udgangspunkt for at deltage aktivt i sprogliggørelsen. Det var også en hjælp til de matematikfagligt svagere elever, som havde mulighed for at tælle/hoppe deres vej frem.

Vi erfarede også vigtigheden i at forklare eleverne hensigten med spillet, altså at det var en øvelse i at få sat ord på regneprocessen, da spillet ellers hurtigt kunne blive formålsløst for dem.

Vi sørgede for at få kommentarer fra eleveren omkring deres oplevelse af spillet. Overordnet set synes eleverne rigtig godt om spillet, især fordi de fik rørt sig samtidig, som de synes øger forståelsen.  

Vurdering af hvad man kan lære

En øvelse i at bruge sproget til at forklare matematikken og gøre eleverne bevidste om deres egne fremgangsmåder.
I forhold til metodeudvikling tænkte vi, at øvelsen måske kunne hjælpe nogle af de elever, der havde svært ved addition, til at finde på nye måder at prøve sig frem på.