søndag den 1. december 2013

Gangespillet


Gangespillet
Spillet foregår på den måde, at man spiller to og to eller flere sammen. Så har man en spilleplade, hvor der står tallene, som man kan få resultatet på, ved at slå med to terninger. Spillepladen kan ses længere nede. Som man kan se på billedet er nogle af tallene er skrevet med fed. Man slår med to terninger, og det de øjne de to terninger viser, skal man gange med hinanden, og når man har regnet gangestykket ud, lægger man en brik på det tal, som resultatet er. Hvis der allerede ligger en brik på tallet, kan man ikke få tallet eller point for det.  Man får 1 point per tal man får, og de tal som er skrevet med fed, får man to point for.  Eleverne skriver selv ned hvor mange point, hver spiller får. Spillet er slut når alle tallene på pladen er taget dvs. der er en brik på dem alle sammen. Så tæller eleverne deres point sammen, og den spiller som har opnået den højeste pointsum vinder. 

 
 

 
Spillet er afprøvet i praktikken i en 3. klasse. Vi startede med, at forklare eleverne hvad spillet gik ud. Vi gjorde det på den måde, at vi slog med to terninger foran eleverne, og så fik vi eleverne til at regne det gangestykke som terningerne viste, så fortalte vi dem, hvad de tal gav af point. Herefter blev eleverne sat sammen to og to og fik deres spilleplade, brikker og to terninger, og så gik eleverne i gang med at spille.
Eleverne synes spillet var rigtigt sjovt, og de var gode til at spille sammen med deres makker.  Der var en rigtigt god stemning i klasserummet, og mange af eleverne synes, det var en god måde at lære at gange på.  Når eleverne var færdige med et spil, gik de selv i gang med at spille en gang til.  
 
 

1 kommentar:

  1. Det virker som et spil der er rigtig godt, hvor eleverne får trænet både multiplikation og addition (ved til sidst at skulle lægge pointene sammen).
    En mulighed, for de der er stærke inden for multiplikation, er at give dem to 10-sidede terninger i stedet og lade dem spille på en større plade. Det kræver selvfølgelig at de der spiller sammen, er nogenlunde på samme niveau. Vi har oplevet, da vi niveauopdelte grupperne i en lektion i praktikken (også i et spil), at dette fungerede rigtig godt, da eleverne så regnede nogenlunde lige hurtigt og spillet dermed kørte uden de store komplikationer.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.