Vi afprøvede spillet, i en
dobbeltlektion, i vores 1. klasse. Se
også Undervisningsplan for domino og Regler for lige/ulige domino.
De faglige mål for lektionerne var,
at eleverne skulle opdage sammenhænge mellem lige og ulige tal, at to lige og
to ulige tal lagt sammen giver et lige tal etc., at eleverne kunne aflæse om et
tal er lige eller ulige ved udelukkende at se på tallets bagerste ciffer, og
sidst, at træne elevernes additionskompetence. Yderligere blev eleverne
opmuntret til at tale højt med hinanden når de regnede, for at blive fortrolige
med centrale matematikfaglige ord som: tallydene, plus, er lig med, lægge
sammen.
Lektionen startede med en
lærerstyret samtale om egenskaberne ved lige og ulige tal. Eleverne bød ind med
eksempler på lige og ulige tal og derefter gennemgik læreren planen for
lektionen og reglerne for spillet. Så gik eleverne i gang med at klippe
dominobrikkerne ud og farvelægge dem. Denne proces tog 35 minutter og der var
flere udfordringer. De brikkerne var svære for eleverne at klippe ud, fordi de
sad meget tæt og det tog derfor (ekstra) meget tid. Formålet med at eleverne selv skulle klippe og
farvelægge var dobbelt. Farvelægningen satte krav til elevernes kendskab til de
lige og ulige tal, da de skulle farvelægges i hver sin farve. Hermed opdagede
vi nogle af de elever, der var sat helt af og kunne hjælpe dem videre.
Klippefasen skulle hjælpe til, at eleverne følte et ejerskab for deres brikker
og dermed spillet. Vi håbede at engagementet i spillet ville blive forøget
sammen med dette. De 35 minutter var
ikke spildtid, men kunne være brugt til mere målrettet undervisning. Tiden gav
eleverne mulighed for at samtale (hvad skal du i aften-snak) og samtidig hørte
vi matematiksange gennem tavlen. Musikken var en impuls, som skabte lidt uro
for nogle. Mange af eleverne havde musikønsker og meninger om sangene. Der blev
ikke talt meget matematik i klippefasen, men ”hvad skal du i aften”-snak,
derfor var hjalp musikken på at samle klassens fokus. Det tørste problem var
skiftene mellem sangene, da eleverne ville have indflydelse.
Spillet gik i gang efter to ture rundt om fodboldbanen. Starten var rodet og flere grupper var ikke på rette spor. Det kunne måske have været forhindret ved at spillet var opridset igen. Her ville det også været oplagt at opfordre eleverne til at bruge deres mundtlighed fagligt, mens de spillede.
Eleverne var meget engagerede da vi kom i gang med at spille. De var også opfindsomme og nysgerrige ift. brikkernes mønstre og form. I to af de tre grupper, der blev filmet, blev der talt meget matematik og da spillet ikke kan vindes fordrede det samarbejde.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.