Fordele og ulemper ved Dæk 20, der blev ændret til Dæk 18.
Redegørelse af de to spil
Dæk 20 er et spil
der foregår ved at hver spiller har sin egen spilleplade, med tallene fra 1-20.
Det gælder om at få dækket alle 20 tal først. Dette gøres ved at man slår
med et antal 8-sidede terninger, og for hvert slag skal man dele summen af øjnene op i
addender, og lægge brikker på hver af disse. Før hvert slag vælges hvor mange
terninger man vil slå med, fra 1 til 4. Hele summen skal bruges, og kan man
ikke det, er slaget spildt. Herved opstår en udfordring, når man ved
hvert slag skal vælge hvor mange terninger man vil så med. Et eksempel på et
spildt slag kunne være at man får summen 18, men kun har 13 og 14 tilbage til
at lægge brikker på, her vil der enten være 4 eller 5 i rest, som ikke kan
fordeles.
Man skiftes til at slå, men spiller
ellers ikke sammen og derfor kan man også sagtens spille alene, hvor målet er
at dække pladen med færrest mulige antal slag.
Dæk 18 er en
forsimplet version af spillet Dæk 20, hvor der anvendes 3 6-sidede terninger og
vinderen er den der først får lagt sine seks brikker på den fælles spilleplade,
der har tallene fra 1-18 skrevet op. For hvert slag, vælger man om man vil
bruge 1, 2 eller 3 terninger, og efter slaget vælger man selv hvilke addender
man vil dele summen af sit slag op i, og kan så lægge brikker på de tal man har
valgt. Det er stadig et krav at man bruger hele slaget. Derefter er det modstanderens
tur, og han skal spille videre på den plade, som der akkurat er blevet lagt
brikker på.
Det er umiddelbart uskyldige omlægninger
der gør forskel på de to spil, men ved et nærmere overvejelse ses at der er
nogle elementer af Dæk 20 der går tabt når det laves om til Dæk 18.
I praktikken prøvede vi Dæk 18 af på
vores elever i 3. Klasse. Hele essensen af spillene er en øvelse i at se et
tal som en mængde der er en sammensætning af dele til en helhed. Til at begynde
med så vi at eleverne holdt sig til at lægge en brik på hver af de tal som
terningerne havde vist, og det kan nogle gange også være fornuftigt nok.
Eksempelvis ved slaget [2,3,4] er det muligt at få lagt tre brikker hvis man
deler dem ud på netop de tal terningerne viser, som også det maksimale antal
brikker for lige det slag. Men hvis der ligger brikker i forvejen, eller hvis
man slår to eller tre ens, så ender man ud i at skulle dele sin sum op på en ny
måde. Her trænes simpel addition og subtraktion i hovedet, og dette havde
spillene til fælles.
For hvert spil erfarer man nye systemer, og en af de første ting der står klart
er at de små tal ryger hurtigt. Dette er en forskel fra Dæk 20, hvor man
spiller på egen plade, og skal placere brikkerne taktisk for hvert slag. Når
der kun sigtes efter at dække mest muligt, hurtigst muligt, så vi at eleverne
ikke fandt det smart at slå med færre end 3 terninger, på noget tidspunkt i
spillet. En kvik elev opdagede at man kunne slippe af med fem af sine seks
brikker i første slag, hvis man var så heldig at slå 15, nemlig på 1+2+3+4+5=15.
Derfor blev Dæk 18 en del mere uretfærdigt, for den som ikke starter.
Dog på den positive side, kan man sige at Dæk 18 minder mere om et spil, end et
egentlig matematisk problem, i og med at der spilles på fælles plade.
Opsummerende kan
man se at ved at ændringen af Dæk 20 til Dæk 18, giver muligheden for at slå
med færre terninger ikke meget mening. Dette skyldes at den taktiske
planlægning af hvordan man vil bruge sine slag, står i skyggen af konkurrencen
om hurtigst at få de små tal på pladen. Omvendt kan det fremstå ligegyldigt for
eleverne at de, i Dæk 20 spiller mod hinanden, når de ikke spiller på samme
plade, og lige så godt kunne spille hver for sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.