torsdag den 12. december 2013

Gangeløb

Regler: Klassen bliver delt op i to hold. Hver elev får et stykke pap med et tal på, som de ikke må vise til hinanden. Tallet går igen på hvert hold, således at der er en fra hvert hold der har det samme resultat, så de kan løbe mod hinanden når de har regnet gangestykket. Læreren råber et regnestykke op, og de elever der har resultatet der matcher regnestykket, skal løbe op til et aftalt punkt i skolegården. Det gælder selvfølgelig om at komme først, og derved modtage et point.

Formål: Denne leg er ren og skær tabeltræning. Man kan bruge alle tabbellerne på én gang, det kræver dog at man som lærer har styr på de resultater man har delt ud, så man ikke kalder et gangestykke som ikke matcher et af resultaterne. Man kan også vælge kun at træne nogle udvalgte tabeller.

Fordele/Ulemper: En ulempe ved denne leg er, at den skal leges udenfor og derfor er mest oplagt at bruge i godt vejr. Jeg synes dog der er en del fordele ved denne leg. Den tilgodeser elever der har brug for at røre sig i undervisningen, dem Dunn og dunn vil kalde de kinæstetisk børn. Alle elever er med, for de skal alle regne når der bliver kaldt et gangestykke. Der er som lærer mulighed for at undervisningsdifferenitiere da man kan uddele resultaterne så de svage elever får de lidt nemmere regnestykker, og de tabel-stærke får lidt sværere gangestykker. På den måde kan de tabel-svage elever også få en succesoplevelse, ved at skulle løbe mod en anden der er på samme niveau, og derfor have en god mulighed for at score et point til holdet. Leg og konkurrence er for mange en motivationskfaktor, og derfor fungere det ofte godt, dog er der også ulemper ved konkurrence elementet. En ulempe ved legen kan være, at der er svage elever ikke har lyst til at deltage, da de ikke har tiltro til egne evner, og derfor vil føle sig udstillet når de skal præstere i en fællessammenhæng. Eftersom det i konkurrence situationer, ofte er tydeligt hvem der er de "stærke" og hvem der er de "svage" elever.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.