søndag den 1. december 2013

Femten


Femten
Spillet femten, går ud på at man er to og to sammen om at spille femten.  Der er 9 brikker med i spillet, på brikkerne står der tallene fra 1 til 9. Brikkerne lægges ud på bordet, og så skiftes eleverne til at tage brik indtil de hver har tre brikker i alt, det gælder om at få en sum på præcis 15 på tre brikker.  Den elev som får summen 15 på brikker har vundet, men hvis eleverne når en sum som er over 15 på tre brikker ender spillet uafgjort. 

 

Spillet er prøvet i praktikken i 1.klasse. Da eleverne skulle spille det, startede vi med at forklare dem hvad spillet gik ud på. Vi fortalte dog ikke eleverne, at spillet kunne ende uafgjort, da det var noget, som de selv skulle erfare ved at spille det.  En anden ting som eleverne heller ikke fik at vide var, at de kunne tage den brik, som deres modstander skulle bruge. For at være sikker på. at så mange som muligt forstod hvad femten gik ud på, valgte vi at spille en omgang foran eleverne, men for at få eleverne til at følge med, var det dem, som fortalte os, hvilken brik vi hver skulle tage for at nå frem til summen femten.  Så blev eleverne sat sammen to og to, og de fik uddelt deres brikker.

Inden vi prøvede spillet, havde vi haft lidt overvejelser omkring, om eleverne kunne regne sig frem til 15. Men det kunne eleverne godt.  De var rigtigt gode til at se forskellige strategier, man kunne bruge for at vinde. En af eleverne nåede frem til, at man kunne blokere for sin modstander ved at tage det den brik med det tal, som ens modstander skulle bruge for at nå summen på femten. Eleverne oplevede også at spillet kunne ende uden en vinder, og det synes de var lidt mærkeligt.  

 

4 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Lyder som et super fint spil, men jeg kunne ikke lade være med at tænke, om det ikke skabte forvirring/uenigheder under spillet (i grupperne), at eleverne ikke var klar over, at man godt måtte "stjæle" den brik som den anden ville have, eller hvad?
    Og så tænkte jeg, at man for at undgå at eleverne ikke forstod det med at der ikke blev en vinder, ved måske at lade dem bytte deres brikker ud, hvis makkeren havde taget den man skulle bruge? Det kunne måske skabe et lidt længere og mere konkurrence præget spil :)

    SvarSlet
  3. Det skabte ikke nogen forvirring hos eleverne i denne klasse, de fangede det ret hurtigt at man kunne stjæle brikken, og det skabte ikke uenigheder/ uvenskab blandt eleverne i grupperne, at man kunne dette. Det var en mulighed, men det kunne måske skabe nogle uvenskab blandt eleverne, idet de kunne vælge at holde på den brik som modstanderen skulle bruge for, at forhindre at personen ikke skulle vinde spillet. Man vil måske også møde elever, som ikke vil spille spillet færdigt, fordi de ikke kan få en brik, de skal bruge for at vinde 

    SvarSlet
  4. Jeg synes også at det lyder som et rigtig fint spil, og jeg har derfor tænkt over hvordan man kunne videreudvikle det til et højere niveau. Det kunne fx være i arbejdet med sandsynlighed, hvor eleverne skulle ramme 15, eller komme så tæt på som muligt. Så skulle man ikke skiftes med at trække et nummer, men køre en runde igennem af gangen. De 9 tal skal ligge så man ikke kan se dem. Spiller 1 trækker et tal, og skal ud fra det overveje hvorvidt han/hun tør satse og tage et tal mere. Man kunne evt. aftale, at man satser et antal point hver gang man har trukket det første nummer. Hvis spiller 1 fx har trukket nr. 6, ved han at det ikke kan gå galt (komme over 15), og er derfor måske villig til at satse flere point, end hvis han havde trukket nr. 9. Hvis spiller 1 vælger at trække et tal mere, fx 7, vil han have en samlet score på 13. Han skal derfor overveje om han tør at satse på at trække tallene 1 eller 2 ud fra de resterende 7 tal. Hvis ikke, kan han vælge at blive stående og håbe på at spiller 2 ikke overgår hans score.
    Når det nu er spiller 2's tur, skal han forsøge at vinde de point som spiller 1 satsede. Hvis det lykkes ham at overgå spiller 1's score på 13, vil han vinde det der blev satset. Hvis det ikke lykkes, vinder spiller 1 pointene. I næste runde vil det være spiller 2's tur til at starte og dermed satse.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.