Spillets regler er
ligesom de generelle regler for vendespil, - eller huskespil som det også
kaldes i nogle kredse. Kortene lægges ud på bordet, således at det der står på
kortene vender mod bordet, så man ikke kan se det. Det gælder så om at finde de
to kort der passer sammen. I det generelle vendespil kan det være to ens
billeder eller at de to kort danner et fuldent billede. De to kort der passer
sammen i vendespillet med multiplikation er, hvor det ene er et
multiplikationsstykke og det andet kort er det korrekte resultat til
multiplikationsstykke. Som f. eks hvis der på det ene kort står ”4*5”, skal man
finde det andet kort der passer til, hvor der skal stå ”20”.
Hvis man finder
kort der ikke passer sammen, vendes de igen, så det gælder om at huske hvor de
forskellige regnestykker og resultater ligger. Den der vinder spillet er den
der har fået flest stik, så det er altså en blanding af held og hukommelse om
hvor de kort der allerede er blevet vendt ligger, samt for eleven at regne
korrekt når han/hun vender kortene.
Regler om hvorvidt man får en ekstra tur, når man får et stik [to kort der passer sammen], eller om det blot bliver den andens tur, varierer.
Regler om hvorvidt man får en ekstra tur, når man får et stik [to kort der passer sammen], eller om det blot bliver den andens tur, varierer.
Da vi brugte det i en 3.klasse i
praktikken, forklarede vi eleverne vores version af vendespillet, hvor de netop
skulle sammensætte et regnestykke. De blev bedt om at sætte sammen med deres
sidekammerat i deres bordgruppe, så alle eleverne spillede en mod en. Eleverne
var meget fokuserede i spillet. De spillede det over to runder, i første runde
var der de første tabeller, hvor der i den anden runde blev spillet med de
sidste tabeller, altså særligt 6-, 7-, 8- og 9-tabellen. I anden runde var det
lidt sværere for eleverne, da de bl.a. ikke med det samme var sikre på svaret,
og det skete flere gange at eleverne vendte kortene igen, fordi de ikke troede
eller regnede frem til at regnestykket og resultatet ikke passede sammen, -
hvilket de ellers gjorde.
Igennem spillene var
eleverne interesserede og aktive, og de påbegyndte selv et nyt spil, når de var
blevet færdige med det. Alle elever nåede at spille de
to omgange af vendespillet flere gange.
to omgange af vendespillet flere gange.
Havde I overvejet, at et resultat, havde flere regnestykker, der passede til? Altså om I havde sørget for, at lave parrene sådan at resultaterne kun havde én løsning som regnestykke og omvendt. Eksempel: 24 = 6*4, men også 8*3. Og 3*4 = 12, men også 2*6 =12.
SvarSletJa vi havde undladt at der var flere af de samme resultater i et vendespilsversion, samt flere gangestykker der gav det samme resultat.
SvarSletDet kunne have været en form for åbenbaring for eleverne at indse at flere forskellige gangestykker giver det samme resultat, men vi valgte at holde det simpelt således at i et spil forekom et resultat kun en gang.
Vi lavede et lignende spil i praktikken sidste år, og der er her endnu flere muligheder for differentiering. Vores emne var bare deling, men det var også til 3. klasse. For at undervisningsdifferentiere havde vi lavet 3 forskellige spil, med forskellige sværhedsgrader. Ved hver grad blev dividenderne højere. På det nemmeste niveau var der prikker der symboliserede dividenden og smileyer der symboliserede divisorerne. Man kunne have gjort 3. niveau mere svært og abstrakt ved at skrive divisionstegnet ind i stedet for 'delt med', da eleverne kun var blevet præsenteret for selve tegnet få gange.
SvarSletHavde I overvejet ikke at have konkurrencedelen ind over?
Vi valgte at spillet ikke skulle være et 'hvem vinder'-spil, da det så ville fjerne fokus fra selve læringen, og dette virkede rigtig godt. Eleverne hjalp hinanden med at minde om hvordan man kunne regne stykkerne ud (fx bruge tabeller), men de gjorde det uden at give svaret. De fik derfor alle noget ud af det, da de hjalp hinanden, og ikke konkurrerede. Nogle af de andre grupper havde haft konkurrenceelement ind over, og det var tydeligt at de ikke havde fået det samme ud af det.
Der er både fordele og ulemper ved konkurrence delen i spillet. Jeg har spillet vendespillet i en 4.klasse, hvor vi lagde vægt på at de skulle tale sammen om stykkerne, og hjælpe hinanden med svære stykker. I denne klassse resulterede det i at nogle af drengene ikke ville deltage i vendespillet, fordi det jo bare var matematik. De ville ikke "lade sig narre" af, at vi praktikanter kom med et spil, for det var jo bare gangestykker. Måske det havde fungeret hvis vi havde gjort mere ud af konkurrence elementet, netop at det galdt om at have flest stik.
SvarSletVi har også spillet dette spil i vores 1. klasse, bare med addition. Ideen med, at eleverne skulle spille matematik og at de skulle arbejde med andet end deres bøger, fungerede rigtig godt! Jeg synes dog, at der er en vigtig faktor, man skal huske, når man spiller dette spil i en første klasse. Eleverne havde faktisk svært ved selve spillet, i den forstand, at nogle havde svært ved at regne opgaverne og andre havde svært ved at koncentrere sig, og holde øje med hvilke brikker de andre vender.
SvarSletDet er derfor en vigtig overvejelse, om det valgte spil passer til den specifikke klasse/klassetrin.