søndag den 24. november 2013

Slanger og Stiger

Dette spil er også kendt som det engelske ”Snakes and Ladders”. Det handler om at man skal nå til det højeste tal på spillebrættet ved at slå med en terning. Man går frem langs tallinjen iht. Det antal øjne terningen viser. Dog er der ekstra udfordringer: Lander man på et felt hvor der er et slange hoved, skal man helt tilbage til hvor slangens hale ender, - og ved nogle af disse slanger er det en lang vej ned. Men der er også nogle genveje at finde, netop hvis man lander ved foden af en stige, så kan man gå op ad stigen og komme en god del længere frem end man lige var.


Vi brugte dette spil i 1. klasse i sammenhæng med arbejde med talforståelse og addition. Vi havde oplevet en engelsklærer bruge spillet, hvor eleverne skulle øve deres udtalelse og viden om de engelske tal. Hvilket så blev brugt af os på den danske facon. Eleverne sad med deres sidekammerat, to og to og spillede spillet. De nåede igennem flere gange, og mange oplevede det, at de næste var ved at vinde, men så landede de ved en slanges hoved. Eleverne havde meget sjovt med spillet, men de fik ikke brugt tallene eller additionen lige så meget som vi havde håbet.


Bl.a. ville vi gerne have haft dem til at hvis de var på 23 og skulle rykke 5 frem, at de så sagde 24-25-26-27-28. Men i stedet var det mere at de talte op fra 1 til 5, og landede der hvor de skulle hen. Enkelte adderede vejen frem, f. eks 23 + 5 = 28, og så vidste de hvor de skulle lande. Spillet har sine muligheder for at eleverne kan arbejde yderlig med tal, bl.a. fordi tallene står på pladen, og at de netop arbejder sig op ”ad en vej” fra 1 til et andet vilkårligt tal.

1 kommentar:

  1. Jeg kender selv det spil fra barn, og hvem elskede ikke at lande på en lang stige eller hadede at lande på et slange hovede?!

    Jeg sidder med flere tanker om projektet, og tanker især om spille pladen. Jeg kunne godt tænke mig den var større og udarbejdet som 1-10, 11-20, 21-30 og derud af, for så havde jeg stjålet den til vores forløb om tier overgange, at bevæge sig rundt på en talplade. Jeg stjæler ideen til talforståelse som vi også har arbejdet med i vores klasse, men vi har brugt meget en talplade der er bygget op af tier overgange, så det ville jeg evt lave en plade til.
    Måske kunne reglerne være at før man måtte rykke skulle man notere sig hvor mange man rykkede, eller lave et regnestykke. Heri ligger også nogle tanker om at elever der i fulde live bruger sig selv som brikker, på et bræt i fuld størrelse ville være så fedt for dem at udforske, måske endda leve sig mere ind i selve det at addere eller subtrahere, når det var dem selv der var brikkerne :) Flere spillerplader synes jeg også udfordrer deres talforståelse, fordi slange hovederne eller stigerne ikke længere er de samme steder. Alle kender nærmest på nethinden hvordan den plade fra 1-100 ser ud fra da man selv spillede det som barn, men hvis man havde forskellige plader ville man blive udfordret mere i talforståelse, tier-overgange, kun lige tal osv.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.