torsdag den 28. november 2013

Hinkeruder til indøvelse af tabeller

Jeg delte 3. klassen ind i mindre grupper, som skulle lave en tildelt tabel i en hinkerude.
Men tabellen skulle laves som gangestykke.
F.eks. 2-tabellen: 1*2, 2*2, 3*2, 4*2, 5*2, 6*2, 7*2, 8*2, 9*2 og 10*2.

Bagefter skulle alle grupperne gå rundt til de forskellige hinkeruder og eleverne enkeltvis hoppe i ruderne, mens de sagde resultatet af regnestykker, som er lig med tabellen. F.eks. 2-tabellen: 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18 og 20.

Det er en aktiv måde at øve tabeller. Gruppearbejdet gør endvidere, at eleverne kan hjælpe hinanden i træningen.

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. På vores praktikskole er der i skolegården optegnet en taltavle med tallene fra 0-99, en anden variation af hinkelegen kunne være, at de kunne hoppe tabellerne på denne taltavle. Denne aktivitet vil være ren tabeltræning og kan styrke elever, der har brug for at være aktive.
    Man kan endvidere arbejde i grupper, hvor der kan være en elev der bestemmer en tabel også skal hele gruppen stille sig på et tal fra denne tabel. Eleverne skal så i fællesskab se om alle har placeret sig rigtigt, dette giver mulighed for at styrke samarbejdet, men kan samtidig resultere i, at de "tabel stærke" elever tager over. Når der hoppes tabeller, kan eleverne måske opdage sammenhænge eller systemer i tabellerne, et system kunne fx være, at man i 2-tabellen hele tiden springer en over.
    Man skal i "lege" som disse være opmærksom på, at eleverne arbejder på forskellige niveauer med tabellerne. Ved at bruge både hinkeruder og hop en tabel vil man (med vores 3. klasse fra praktikken) kunne differentiere undervisningen, så alle eleverne kan få noget ud af det. Eleverne vil have mulighed for at se tallene i tabellerne fx (hop en tabel): 2, 4, 6, 8, 10, men samtidig kunne se, hvordan man får de pågælende tal i tabellerne (hink en tabel): 1*2, 2*2, 3*2, 4*2, 5*2.

    SvarSlet
  3. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilke overvejelser du har gjort dig, med hensyn til gruppeopdeling. Du skriver du har delt klassen op i mindre grupper, og hver gruppe har fået tildelt en tabel. Er det blandede grupper, altså grupper hvor der både er tabel-stærke- og tabel-svage elever? Eller er grupperne lavet så de laver en hinkerude med en tabel de har svært ved, så de får trænet denne? Der er fordele og ulemper ved begge måder at lave grupper. Det kan være en fordel at have både tabel-stærke og svage i grupperne, når de går rundt bagefter og hinker de andre tabeller, da de på den måde kan hjælpe hinanden. Det kan dog også være en ulempe, da kan ende med at de tabel-stæke "styrer" for meget, og ikke giver plads til at de mindre tabel-stærke. Hvordan fungerede dette da afprøvede det med din 3. klasse?

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.