Vurdering af læring
Eleverne skal have en forforståelse inden for
forskellige matematiske emner, som de tilegner sig i de tidligere klasser. De
skal kunne ”bruge tælleremser og arbejde med talfølger”, ”bestemme antal ved
hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for
de naturlige tal” og ”opnå erfaringer med tilfældighed og chance i
eksperimenter og spil”. Disse emner skal de ifølge trinmålene have opnået efter
3. klassetrin.
Ved udførelse af dette spil lærer eleverne at
”løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for
intuitiv tænkning…” (problembehandlingskompetencen), ”udtænke og gennemføre
uformelle og enkle formelle matematiske ræsonnementer og følge mundtlige
argumenter” (ræsonnementskompetencen) og ”udtrykke sig mundtligt om
fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger”
(kommunikationskompetencen).
Disse kompetencer er efter 6. klassetrin og
bliver opfyldt med den forudsætning at eleverne er gået videre fra rent
chancespil til det strategiske. Lærerrollen er vigtig i dette spil, da der skal
skabes en dialog omkring matematiske og strategiske aspekt. F.eks. kan man
komme til en konsensus i klassen om, at den første spiller skal trække et lige
tal først.
Vi synes, at dette spil vil være meget
hensigtsmæssigt at give til eleverne som en introduktion til primtal, fordi
primtal har en stor betydning for udfaldet af spillet.
På denne måde ville eleverne selv indse, at
der er nogle tal, der gør det sværere for den næste spiller, og derved for en
forståelse af at der er nogle tal der skiller sig ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.