Regnbuespil

Formål med spillet:

Styrke elevernes talforståelse gennem gentagende træning af subtraktion.

Materialer:

1 spilleplade, to 6-sidede terninger og to spillebrikker (vi bruger centicubes)

Beskrivelse af spil:

To spillere følger hver sin række skyer for at nå op til regnbuen. For at kunne rykke sin brik udregner spilleren de subtraktionsstykker, der opstår når terningerne kastes. Hvis differensen findes i skyen over, må spilleren rykke op i næste sky. Hvis ikke bliver spilleren stående til næste tur. Vinderen er den spiller, der først når op i regnbuen.

To mulige spil:

Man kan vælge at spille spillet på to måder

1.       "Én ad gangen": Terningerne kastes en ad gangen. Første terning lægges i første grå felt midt på pladen, hvorved der dannes et tal mellem 11 og 16. Den anden terning lægges på andet grå felt på pladen og subtrahenden bliver et tal mellem 1 og 6.

2.       "Udfordringen": Terningerne kastes samtidigt og spilleren bestemmer selv hvor terningerne skal lægges. Kastet giver mulighed for to differenser.

Valg af spil:

Valg af spilletype afhænger af en vurdering af spillerparret. ”Én ad gangen” har en fordel ved at differensen er bestemt af kastet. Det betyder i praksis at spillerne kan være langt fra hinanden i niveau, når der skal subtraheres, uden at den stærkeste har en fordel. Resultatet opstår af tilfældighed. Der er kun én differens der skal findes for hvert slag.

”Udfordringen” kræver et matematisk overblik, da det, med mindre terningerne viser samme antal øjne, er muligt at udregne to differenser for hvert kast. Differenserne skal kunne udregnes forholdsvist hurtigt, da det ellers tager tempoet ud af spillet. I praksis kan man, ved store niveauforskelle hos spillerne, risikere at den ene spiller, spiller "Én ad gangen" i det skjulte, ved at placere terningerne tilfældigt og derved kun får mulighed for at bruge den ene differens. Det giver den stærke modstander en fordel, da denne har mulighed for forskellige differenser, og derfor har dobbelt så mange muligheder for at få en differens, der gør det muligt at rykke op i næste sky.

Praksisoplevelse:

Spillet er afprøvet i to meget forskellige 3. klasser, der begge er meget begejstrede for spil.

Den første klasse fulgte spillereglerne, uden større afvigelser. I den anden klasse vekslede eleverne meget mellem de to måde og nogle par havde til tider svært ved at blive enige om hvilke regler de fulgte. I klasse nummer 2 fangede spillet først for alvor, da eleverne selv fik lov til at bestemme hvem de ville spille med.

I den første klasse var aktiviteten spil motivation alene, det var mindre væsentligt, hvem de spillede med. I den anden klasse var aktiviteten spil ikke motivation alene. Motivationen lå mere i det sociale, ved at kunne spille med en klassekammerat efter eget valg. Ved den selvbestemte pardannelserne viste parrene sig at være på nogenlunde samme niveau i matematik.