Spillet er
for to spillere - en rød og en gul. Den der først får fire på stribe vinder.
Hver spiller
slår med terningen. Det antal, som terningen viser, lægges yderligere én til. Resultatet
vil altid være én højere end det terningen viser. Slår man f.eks. tre med
terningen, så må man lægge sin brik på et firtal på pladen.
Vi prøvede
spillet af i en modtagerklasse. Eleverne i klassen har boet i Danmark mindre
end 1½ år - nogle kun to uger. Udfordringen er derfor at få eleverne til at
forstå spillet, når de har svært ved det danske sprog. Eleverne blev delt op i
par med udgangspunkt i deres matematiske kunnen. Det vigtigste for os var, at
spillet skulle udfordre deres strategiske kompetence, og derfor blev opdelingen
ud fra et matematisk perspektiv.
Da spillet
skulle forklares samlede vi alle eleverne rundt omkring en spilleplade. Her fik
vi vist spillereglerne meget konkret, således at eleverne havde nogenlunde styr
på reglerne.
De gik
herefter i gang med at spille, imens vi sad på sidelinjen og hjalp dem til at
forstå spillets mekanismer. Herefter var alle elever klar på reglerne.
To af
grupperne spillede ud fra et chanceperspektiv. De havde svært ved at se
strategien i spillet og placerede brikkerne forholdsvis tilfældigt på pladen.
Derfor var det også tilfældigt, hvem af dem, som fik fire på stribe. Vi prøvede
flere gange at udfordre dem til at se andre muligheder for placering af brikken,
men lynhurtigt vendte det til, at de kun fokuserede på angreb. De var nu så
opslugte af deres egne muligheder for at få fire på stribe, at de glemte at
blokere for modspilleren. Spillet sluttede derfor hurtigt hos disse grupper, og
det var tilfældigt, hvem der først fik fire på stribe.
Den sidste
gruppe var meget mere fokuseret på strategien i spillet. De angreb og
forsvarede brikkerne på pladen i hver eneste runde. Denne gruppe måtte flere
gange opgive at finde en vinder med fire på stribe, fordi de var så gode til at
gennemskue hinandens planer. Gruppen var dybt engageret, og det var tydeligt at
se, at disse elever brugte deres deduktive kompetence. ”Hvis jeg nu lægger her, lægger han her. Øv så er jeg fanget. Hvad med
her?”
Jeg tænker at man måske kunne starte ud med at spille, tre på stribe, fire på stribe eller kryds og bolle på forhånd, så man får så mange som muligt med på strategien i spillet, før man lægger talarbejdet oveni.
SvarSletPå den anden side vil det også være spændende, ved at gentage spilleaktiviteten over flere gange, at se hvor længe der går, før eleverne bruger alle spillets muligheder i forhold til strategier.
Jeg synes, det er godt at I inddelte eleverne efter matematisk kunnen og niveau. På den måde bliver de udfordret på lige vilkår og glemmer, at de måske er ”bedre eller dårligere” i forhold til de andre elever.
SvarSletEt forslag til hvordan man kunne sætte større fokus, på de elever der spillede på tilfældigheder, var måske ved at tage en klassesamtale undervejs om hvordan de forskellige grupper, havde spillet deres spil og hvordan spillet havde formet sig efter spillemetode og strategi. Her tænker jeg, at de stærkere matematiske elever kan komme med deres erfaringer om deres spil med henblik på at åbne de svagere elevers opfattelse af spillets muligheder for både at få fire på stribe og undgå at modstanderen kommer én i forkøbet. De stærkere elever kunne i denne forbindelse blive mere selvbevidste om, hvad det egentlig er de gør og få styrket deres kommunikationskompetence ved at forklare matematik.