Mölkky er et spil udviklet i Finland. Det er oprindeligt et almindeligt familiespil, men man kan få (gode) diskussioner i gang omkring matematik i indskolingen.
Regler:
Det er stillet op som et lignende bowlingspil, hvor opstillingen af pointpælene ser således ud:
Man vælger derefter en afstand, hvorfra man kaster efter tur en træpind imod pointpælene.
Hvis man rammer en enkelt, får man dét antal point, der står på den ene pointpæl.
Hvis man rammer flere på én gang, får man det antal point, som dét antal pointpæle, man har væltet.
Eksempel: Mads rammer 6 pointpæle, han får 6 point.
Pointpælene rejses igen på det sted, de vælter/ruller til.
Målet for dette spil er at nå 50 point.
Hvis man overstiger de 50 point, ryger man ned på 25 point og må prøve igen.
I praksis:
Vi prøvede Mölkky af på en M-klasse på mellemtrinnet. Klassen består altså af elever fra 9-13 år, og eleverne er to-sprogede. Vi havde sat 30 min. af til spillet, og Lisa var lærer.
Eleverne var gode til at forstå reglerne, og vi kom godt i gang. Vi styrede noteringen af pointfordelingen.
Klassen kom godt i gang med spillet, og havde det sjovt med det. Der var god stemning omkring spillet og der blev heppet på hinanden. Gennem spillet fik eleverne at vide, hvor mange point de havde fra sidste tur, og så regnede de videre med det nyvundne point, så deres regnefærdigheder kom i brug.
Forskellige kasteteknikker blev prøvet af, men der blev dog ikke udadtil reflekteret så meget over matematiske strategier. En strategi kunne være, at man ville ramme bare en enkelt pointpæl med et højt pointtal, fremfor at ramme mange pointpæle på en gang. Til sidst observerede vi dog to elever, der forsøgte at gå efter 11-pælen, som stod tæt på. Her forsøgte vi at skabe dialog, men formuleringerne var for svære at overskue.
Til næste gang vil vi prøve at skabe mere dialog omkring de forskellige strategier i spillet. En ide er også at lade eleverne styre noteringen, idet de sammen får regnet og føler ansvar igennem spillet.
Man ville vel egentlig kunne lave dette spil med subtraktion? Vi starter på 50 og skal derefter bevæge os nedad.
SvarSletMultiplikation kunne man også arbejde med.. Man kunne have de samme regler som du forklarede i indlægget - men rammer man to pæle, må man multiplicere disse. Her er det nok nødvendigt at have et højere mål end 50 point.
På den måde ville man kunne udfordre eleverne i flere forskellige regningsarter.
God ide!! Man kunne evt. diffenretiere ved at kombinere regneartertne samtidig i samme spil.
SvarSlet