I spillet Nikort benytter man alle kort i et kortspil med
værdien 1 til og med 9. Det gælder så for eleverne om, at få så mange kort som
muligt, dette gøres ved, at man tager de kort der tilsammen giver summen 10. Et eksempel kunne være 2+3+5, 7+3 eller 5+5.
Da jeg afprøvede spillet med en gruppe elever fra 3. Klasse så det således ud:
Eleverne får i dette spil mulighed for at træne deres additionsevne, da de skal addere værdien på de kort de vælger. Samtidig får eleverne kendskab til tiervenner. Spillet kan være med til at øge elevernes talforståelse, da spillet går ud på, at man ser sammenhængen mellem tallene, fx 10 er ikke bare 10, men kan samtidig være 3+7 eller, 4+1+2+3.
Under spillet fandt eleverne hurtigt ud af, at det ikke
kunne betale sig at tage alle de små kort først, fx 2+1+3+4 (hvis denne
kombination lå på bordet), for så ville alle de kort med store værdier være
tilbage og dermed havde man ikke længere mulighed for at vinde disse kort.
Enkelte grupper prøvede at spille med, at man kun måtte tage
tiervenner, for at se hvor hurtigt man kunne køre hele bunken igennem, men her
fandt de ud af, at de ikke vandt med lige så mange kort, som hvis man måtte
tage lige præcis de kort man ville.
Eleverne synes at spillet var sjovt, men en smule nemt,
hvilket fortæller mig at sværhedsgraden var for lav til enkelte af eleverne.
Selve spillet gik stærk og mange af grupperne nåede at spille kortbunken igennem
mange gange.