Vælte dåser

”Vælte dåser”

Spillet går ud på at vælte dåser. Man skal bruge 6 dåser, og stable dem som en pyramide. Eleverne skal deles op i grupper på mellem 4-8 elever. F.eks. drengene mod pigerne. Eleverne får et kast hver, og det gælder om at vælte så mange dåser som muligt. For hver dåse man vælter får man to point. En af eleverne skal skrive point, og de hjælpes ad med at regne ud, hvor mange point hver elev får. For at gøre spillet sværere/lettere, kan pointene for hver dåse ændres, så det bliver sværere/lettere for eleverne at regne det ud.

Vi spillede spillet i en 1. klasse, hvor vi delte dem ud i 4 grupper med 6 elever i hver gruppe, 3 drenge og 3 piger. Inden vi spillede spillet havde eleverne hørt en historie, som del af indledning til nyt emne, hvor spillet blev spillet, og de havde løst opgaver, hvor de skulle finde ud af, hvor mange dåser, der er væltet og hvor mange point de giver. Der var en i hver gruppe der fik til opgave at skrive pointene ned. Hver gruppe gik i gang med at spille spillet. Som afslutning regnede vi på tavlen ud, hvor mange point drengene og pigerne havde fået i hver gruppe.

I dette spil trænede eleverne at lægge tal sammen. De fik en forståelse for, at alt efter hvor mange dåser de vælter, så mange gange skal de lægge 2 sammen. Det gik også hurtigt op for mange af dem, at hvis der var 6 dåser i alt, så kunne de finde ud af, hvor mange dåser de havde væltet ved at se hvor mange dåser der blev stående på bordet.

Puslespil med plusstykker

Puslespil med plusstykker:

Spillet gælder om, at samle et puslespil. Siderne på brikkerne passer sammen, hvis plusstykket på begge brikker giver det samme resultat. Spillet består af 9 brikker. Eleverne kan enten samle puslespillet alene eller sammen med flere.

Vi spillede puslespillet i en 1. klasse, hvor vi brugte det som en afsluttende øvelse på et emne omkring addition. I timen inden vi lavede spillet med dem, havde de selv udfyldt nogle regnestykker i et puslespil, som var i deres bog. Derfor kendte eleverne allerede lidt til spillet inden vi gik i gang. Vi lavede to forskellige spil, de kunne samle. Eleverne blev sat sammen i par, og skulle forsøge at samle et puslespil. Når de havde samlet spillet korrekt fik de et spil mere, som de kunne forsøge at samle. Da de havde samlet begge spil, skulle de prøve at samle et så stort puslespil som muligt med alle de brikker de havde.

Eleverne kan lære mange forskellige ting ved dette spil. De træner i høj grad deres evne til at addere og de bliver mere opmærksomme på, hvilke forskellige plusstykker, der giver det samme resultat. Derudover var der også en del af eleverne, som fandt hjælpemidler/tricks, som kunne hjælpe dem med at samle puslespillet, da de kunne se, hvilke brikker der var hjørner, kanter og midte. Mange af eleverne var rigtig gode til at arbejde sammen, og det gav dem selvtillid.

Lige og Ulige domino – Praksiserfaringer

Vi afprøvede spillet, i en dobbeltlektion, i vores 1. klasse.  Se også Undervisningsplan for domino og Regler for lige/ulige domino.

De faglige mål for lektionerne var, at eleverne skulle opdage sammenhænge mellem lige og ulige tal, at to lige og to ulige tal lagt sammen giver et lige tal etc., at eleverne kunne aflæse om et tal er lige eller ulige ved udelukkende at se på tallets bagerste ciffer, og sidst, at træne elevernes additionskompetence. Yderligere blev eleverne opmuntret til at tale højt med hinanden når de regnede, for at blive fortrolige med centrale matematikfaglige ord som: tallydene, plus, er lig med, lægge sammen.

Lektionen startede med en lærerstyret samtale om egenskaberne ved lige og ulige tal. Eleverne bød ind med eksempler på lige og ulige tal og derefter gennemgik læreren planen for lektionen og reglerne for spillet. Så gik eleverne i gang med at klippe dominobrikkerne ud og farvelægge dem. Denne proces tog 35 minutter og der var flere udfordringer. De brikkerne var svære for eleverne at klippe ud, fordi de sad meget tæt og det tog derfor (ekstra) meget tid.  Formålet med at eleverne selv skulle klippe og farvelægge var dobbelt. Farvelægningen satte krav til elevernes kendskab til de lige og ulige tal, da de skulle farvelægges i hver sin farve. Hermed opdagede vi nogle af de elever, der var sat helt af og kunne hjælpe dem videre.

Klippefasen skulle hjælpe til, at eleverne følte et ejerskab for deres brikker og dermed spillet. Vi håbede at engagementet i spillet ville blive forøget sammen med dette.  De 35 minutter var ikke spildtid, men kunne være brugt til mere målrettet undervisning. Tiden gav eleverne mulighed for at samtale (hvad skal du i aften-snak) og samtidig hørte vi matematiksange gennem tavlen. Musikken var en impuls, som skabte lidt uro for nogle. Mange af eleverne havde musikønsker og meninger om sangene. Der blev ikke talt meget matematik i klippefasen, men ”hvad skal du i aften”-snak, derfor var hjalp musikken på at samle klassens fokus. Det tørste problem var skiftene mellem sangene, da eleverne ville have indflydelse.
Spillet gik i gang efter to ture rundt om fodboldbanen.  Starten var rodet og flere grupper var ikke på rette spor. Det kunne måske have været forhindret ved at spillet var opridset igen. Her ville det også været oplagt at opfordre eleverne til at bruge deres mundtlighed fagligt, mens de spillede.
Eleverne var meget engagerede da vi kom i gang med at spille. De var også opfindsomme og nysgerrige ift. brikkernes mønstre og form. I to af de tre grupper, der blev filmet, blev der talt meget matematik og da spillet ikke kan vindes fordrede det samarbejde.

Fuldtabelrække

Spil: Fuld tabelrække 

Vores blogindlæg indholder følgende: 
1) En beskrivelse af spillet
2) Redegørelse for vores erfaringer i praktikken
3) Vurdering af hvad man kan lærer

Beskrivelse af spillet og karakteristik af spillet

Eleverne er sammen to og to. De får udleveret en spilleplade hver, der er to slags, som ses på billedet nedenfor. Om gruppen får udleveret den 1. eller den 2. spilleplade kan være afhængigt af niveau. Vi vil dog anbefale at alle lige starter med den første spilleplade med tallene 1-36.

 Øvrige materialer: sekssidet og ti sidet terninger, en farve blyant til hver elev.                                                                                                  

.

Ved spil på den 1. spilleplade får eleverne mulighed for at træne 2-6 tabellen og her skiftes eleverne til at slå med en sekssidet terning. Spillet går ud på at eleverne skiftes til at farve et tal som deres terningeslag går op i.

På denne plade kan der enten spilles “4 på stribe” eller “hvem får først dækket hele sin spilleplade”. Når der spilles om hvem der får pladen fuld først, så er det en fordel, især i forhold til overskueligheden for eleverne, at de får en plade hver, men til 4 på stribe skal eleverne deles om én plade, sådan at de også kan forhindre hinanden i at vinde.

Ved spil på den 2. spilleplade skal der bruges en tisidet terning hvor eleverne i gruppen beslutter om slaget “0” skal betyde 0 (hvor turen springes over) eller betyde 10, så de også får mulighed for at træne 10-tabellen. Eleverne får altså i dette spil mulighed for at træne tabellerne 1-10. Derudover er det det samme princip som på den 1. spilleplade; på den her plade kan der enten spilles “6 på stribe” eller “hvem får først dækket hele sin spilleplade”. Som beskrevet for den lille spilleplade, skal eleverne deles om en plade ved “6 på stribe” og have hver deres plade til at spille “hvem får først dækket hele sin spilleplade”.

Redegørelse for vores erfaringer i praktikken:

Vi afprøvede dette spil i en dobbeltlektion, i en 3. klasse, og havde en forestilling om at begge lektioner ville gå med spillet og klassesamtale om spillet.
Vi har gjort os den erfaring at flere af eleverne var hurtigere færdige med spillet, og at spillet derfor ikke, for alle elevers vedkommende, kan spilles i to lektioner.Det er derfor vigtigt at have ekstra opgaver klar så der ikke skabes uro. Her skal det tilføjes at vi valgte ikke at lade eleverne spille “pladen fuld” med 1-100 pladen, da vi vurderede at de ville tabe interessen da dette spil er meget tidskrævende.
Vi oplevede ligeledes hvordan en grundig gennemgang af spillet og fællessnak om fremgangsmåder gjorde det nemmere for eleverne at starte selv, da de overordnet rammerne var lagt og detaljerne kunne findes med makkeren. Spørgsmål som “hvornår gælder et slag?”, “må man gerne forhindre hinanden i at få 4 på stribe?” og andre situationer, som man tænker, kan skabe konflikter, er vigtige at få eleverne til at snakke med deres makker om, sådan at reglerne for deres gruppe er klare for begge parter.

Vurdering af hvad man kan lære:

Eleverne får mulighed for at lære og træne tabellerne samt se sammenhænge mellem de forskellige tabeller. Dette sker i forbindelse med, eleverne kan gøre sig erfaringer omkring hvilke tal, der er de letteste at få farvet og hvilke tal, der er de sværeste. En klassesamtale om de tal som eleverne synes var de sværeste at farve kan føre til en begyndende præsentation af primtal, ved at de opdager at der er nogle tal hvor kun tallet 1 går op i.
Derudover giver det eleverne en bevidsthed omkring at tabellerne ikke stopper, som tabel-remserne måske ellers giver indtrykket af. Denne bevidsthed kommer af at tabellerne på den 1.spilleplade, med de små tabeller (1-3) fortsætter efter tallet gange med 10.
Så snart man arbejder med spillepladen der går fra 1-100, så er det alle tallene, på nær 10, der fortsætter videre end den klassiske tabel-remse.

Der er gode muligheder for undervisningsdifferentiering i spillet, da eleverne kan møde aktiviteten, med forskellige niveauer. Fx er der nogle elever der kan gøre brug af tabellerne og andre tæller felter frem til det næste tal i tabellen. Eleverne kan altså få et forskelligt udbytte af opgaven, men uanset hvad er der mulighed for at de kan få en forståelse for hvad tabeller er.

Puslespil

Puslespil

Da mange elever har svært ved matematik, er det vigtigt, at man gør matematikundervisningen sjov. Dette kan man gøre ved at inddrage forskellige spil i undervisningen.

Da vi var ude i praktik, lavede vi et talpuslespil til eleverne i den 2. klasse, vi var ude hos. Spillet gik ud på, at eleverne skulle samle de forskellige regnestykker de fik til et helt puslespil. De fik nogle plader/brikker med regnestykker og tal på. 

Vi delte eleverne ind i par så de to og to kunne løse puslespillet og snakke om det. Det faglige indhold som eleverne får ud af spillet her er at spillet kan virke fremmende for elevernes evne til kommunikation, samarbejde og konfliktløsning. Derudover bruger eleverne deres regnefærdigheder og faktaviden om tal. De bliver samtidigt også bedre til at addere og subtrahere. 

Nogle af eleverne i klassen havde fundet en god måde at løse puslespillene på. De havde opdaget at midten af puslespillet var det regnestykke hvor der var regnestykker på alle fire sider.  Eleverne blev fanget af spillet og begyndte at konkurrere med hinanden dette gjorde at de fik et nyt puslespil.  

Vi startede med at forklare eleverne hvad puslespillet gik ud på og derefter delte vi dem ind i par. Dette havde vi besluttet for at de kunne snakke sammen om puslespillet.

Tiervenner

Tiervenner

Da det er i de yngre klasser at eleverne begynder at lære om grundlæggende matematik og tal, hvor de skal lære tallene fra 1 til 100, at addere og subtrahere kan nogle elever have lidt svært ved matematik. Derfor er det vigtigt at gøre matematikundervisningen sjov. Dette kan man gøre ved at inddrage forskellige matematikspil i undervisningen. Det kan være mange former for spil for eksempel: brætspil, kortspil eller terningspil. 

I vores praktik valgte vi at spille kortspillet tiervenner i en 1. klasse som vi var ude hos. Der bliver brugt kortene fra es, (hvor es er det samme som 1) til 9, det vil sige kun talkortene. Der lægges ni kort ud i et 3 x 3 kvadrat. Spillet går ud på at finde to kort hvor additionsstykket tilsammen giver 10. Eleven som finder dette regnestykke får lov til at finde et nyt regnestykke. Når eleven ikke kan finde flere regnestykker som giver 10, bliver der lagt nye kort ud og det er den anden elevs tur. Spilleren med de fleste stik vinder i hele spillet.

Da vi afprøvede spillet i den første klasse som vi var ude hos startede vi først med at forklare spillet på tavlen. Vi tegnede kortene på tavlen og forklarede hvad man skulle imens. Dette gjorde at eleverne havde en bedre forståelse af hvad spillet gik ud på og af hvordan kortene skulle ligge. Efterfølgende delte vi eleverne ind i grupper på 3 – 4 i hver og gav dem kortene.  Eleverne fandt selv ud af hvem der var først og de lod til at hygge sig med spillet, da alle var med.  

Man kan differentiere sværhedsgraden i spillet, dette gør at både de svage elever og de stærke elever kan være med.  I vores praktik fandt de elever som havde svært ved at addere ud af at de kunne tælle mærkerne på kortene og på den måde gøre det nemmere for dem selv at regne i stedet for at bruge fingrene.

Til de elever som var bedre til at addere øgede vi sværhedsgraden af spillet ved at de i stedet for at skulle finde to kort hvor summen gav 10 skulle finde tre. Ud over dette kan man også øge sværhedsgraden af spillet ved at bruge billedkortene (knægt som 11, dronning som 12 og konge som 13) og i stedet for summen af kortene skal give 10, skal det give 20.

Det faglige indhold ved at spille tiervenner er at eleverne bliver bedre til addition af talpar med summen 10.

Undervisningsplan for domino

Plan:

Mål for timerne:

• At eleverne får en større fornemmelse for lige/ulige
• At eleverne kan se sammenhængen mellem hvordan man ved om summen er lige eller ulige

Materiale til eleverne:

• Kopiark med dominobrikker
• Saks

• Blå+rød farve

Tid	Indhold	arbejdsform - elever	organisations form
5 min	Snakke om lige/ulige	Håndsoprækning	Tavleundervisning
10 min	Fortælle dem planen for lektionerne + reglerne	Lytte og stille spørgsmål	Tavleundervisning
30 min	Lade dem farvelægge + klippe	Være aktive	To og to
5 min.	PAUSE
30 min	Spille domino	Være aktive	To og to
10 min	Snakke om hvad de fandt ud af	Håndsoprækning	Tavleundervisning

Da et af målene var, at eleverne skulle kunne se en sammenhæng mellem at lige+lige= lige, ulige+ulige= lige og ulige+lige= ulige, ville vi have eleverne til at male de lige tal røde og de ulige tal blå. På denne måde var vores forestilling at de havde nemmere ved at se sammenhængen, når de spillede spillet og kunne se farvernes sammensætninger. De skulle altså selv klippe og farve deres brikker, så det endte for eksempel med at se ud som følgende billede:

Eleverne skulle altså selv finde frem til disse sammenhænge, og ikke bare have svaret at vide. Efter de havde spillet skulle vi så bruge tiden på at snakke om, hvad de fandt ud af. Dette skulle fungere som en slags evaluering på, om eleverne lærte det, der var meningen, og om det hjalp at se det vha. farver, i stedet for bare at få sammenhængene at vide.  Målet var altså at de i slutningen af timen kunne se og forklare de sammenhænge.