Areal spil

Areal-spil

Materialer i brug til spillet.

• En spilleplade (se billede), som efter behov kan vælges størrelse på vi valgte 20x20cm. Det kan være en fordel at bruge ternet papir hvor ternene  er 1x1 centimeter så man kan bruge centicubes til at bygge figuren.
• 2 terninger. (6 siddet der kan dog også bruges 10 siddet)
• Centicubes (man kan evt farvelægge pladen i stedet)

Arealspillet er tænkt at skulle spilles af 4 spillere der hver starter i hver sit hjørne af den givne spilleplade. Herefter bliver det slået med terninger om hvem der starter.

Spilleren der starter skal slå med to terninger og får ud fra øjnene på terningerne et gangestykke. Herefter laver man en figur der svarer til det gangestykke øjnene på terningen viser f.eks ville 6*3 være en figur der er 3 cm høj og 6 cm bred. Herefter placeres figuren i det hjørne hvor man starter og det er næstes tur.

En anden måde at gøre det på er at eleverne selv bestemmer hvilket felter de må dække. Her er der mere fokus på de strategiske aspekt af spillet ved at eleverne skal prøve at se hvordan de kan ligge de felter de må fylde så de blokere for de andre. Derudover for de øvelse i små gangestykker.

Vælte dåser

”Vælte dåser”

Spillet går ud på at vælte dåser. Man skal bruge 6 dåser, og stable dem som en pyramide. Eleverne skal deles op i grupper på mellem 4-8 elever. F.eks. drengene mod pigerne. Eleverne får et kast hver, og det gælder om at vælte så mange dåser som muligt. For hver dåse man vælter får man to point. En af eleverne skal skrive point, og de hjælpes ad med at regne ud, hvor mange point hver elev får. For at gøre spillet sværere/lettere, kan pointene for hver dåse ændres, så det bliver sværere/lettere for eleverne at regne det ud.

Vi spillede spillet i en 1. klasse, hvor vi delte dem ud i 4 grupper med 6 elever i hver gruppe, 3 drenge og 3 piger. Inden vi spillede spillet havde eleverne hørt en historie, som del af indledning til nyt emne, hvor spillet blev spillet, og de havde løst opgaver, hvor de skulle finde ud af, hvor mange dåser, der er væltet og hvor mange point de giver. Der var en i hver gruppe der fik til opgave at skrive pointene ned. Hver gruppe gik i gang med at spille spillet. Som afslutning regnede vi på tavlen ud, hvor mange point drengene og pigerne havde fået i hver gruppe.

I dette spil trænede eleverne at lægge tal sammen. De fik en forståelse for, at alt efter hvor mange dåser de vælter, så mange gange skal de lægge 2 sammen. Det gik også hurtigt op for mange af dem, at hvis der var 6 dåser i alt, så kunne de finde ud af, hvor mange dåser de havde væltet ved at se hvor mange dåser der blev stående på bordet.

Puslespil med plusstykker

Puslespil med plusstykker:

Spillet gælder om, at samle et puslespil. Siderne på brikkerne passer sammen, hvis plusstykket på begge brikker giver det samme resultat. Spillet består af 9 brikker. Eleverne kan enten samle puslespillet alene eller sammen med flere.

Vi spillede puslespillet i en 1. klasse, hvor vi brugte det som en afsluttende øvelse på et emne omkring addition. I timen inden vi lavede spillet med dem, havde de selv udfyldt nogle regnestykker i et puslespil, som var i deres bog. Derfor kendte eleverne allerede lidt til spillet inden vi gik i gang. Vi lavede to forskellige spil, de kunne samle. Eleverne blev sat sammen i par, og skulle forsøge at samle et puslespil. Når de havde samlet spillet korrekt fik de et spil mere, som de kunne forsøge at samle. Da de havde samlet begge spil, skulle de prøve at samle et så stort puslespil som muligt med alle de brikker de havde.

Eleverne kan lære mange forskellige ting ved dette spil. De træner i høj grad deres evne til at addere og de bliver mere opmærksomme på, hvilke forskellige plusstykker, der giver det samme resultat. Derudover var der også en del af eleverne, som fandt hjælpemidler/tricks, som kunne hjælpe dem med at samle puslespillet, da de kunne se, hvilke brikker der var hjørner, kanter og midte. Mange af eleverne var rigtig gode til at arbejde sammen, og det gav dem selvtillid.

Lige og Ulige domino – Praksiserfaringer

Vi afprøvede spillet, i en dobbeltlektion, i vores 1. klasse.  Se også Undervisningsplan for domino og Regler for lige/ulige domino.

De faglige mål for lektionerne var, at eleverne skulle opdage sammenhænge mellem lige og ulige tal, at to lige og to ulige tal lagt sammen giver et lige tal etc., at eleverne kunne aflæse om et tal er lige eller ulige ved udelukkende at se på tallets bagerste ciffer, og sidst, at træne elevernes additionskompetence. Yderligere blev eleverne opmuntret til at tale højt med hinanden når de regnede, for at blive fortrolige med centrale matematikfaglige ord som: tallydene, plus, er lig med, lægge sammen.

Lektionen startede med en lærerstyret samtale om egenskaberne ved lige og ulige tal. Eleverne bød ind med eksempler på lige og ulige tal og derefter gennemgik læreren planen for lektionen og reglerne for spillet. Så gik eleverne i gang med at klippe dominobrikkerne ud og farvelægge dem. Denne proces tog 35 minutter og der var flere udfordringer. De brikkerne var svære for eleverne at klippe ud, fordi de sad meget tæt og det tog derfor (ekstra) meget tid.  Formålet med at eleverne selv skulle klippe og farvelægge var dobbelt. Farvelægningen satte krav til elevernes kendskab til de lige og ulige tal, da de skulle farvelægges i hver sin farve. Hermed opdagede vi nogle af de elever, der var sat helt af og kunne hjælpe dem videre.

Klippefasen skulle hjælpe til, at eleverne følte et ejerskab for deres brikker og dermed spillet. Vi håbede at engagementet i spillet ville blive forøget sammen med dette.  De 35 minutter var ikke spildtid, men kunne være brugt til mere målrettet undervisning. Tiden gav eleverne mulighed for at samtale (hvad skal du i aften-snak) og samtidig hørte vi matematiksange gennem tavlen. Musikken var en impuls, som skabte lidt uro for nogle. Mange af eleverne havde musikønsker og meninger om sangene. Der blev ikke talt meget matematik i klippefasen, men ”hvad skal du i aften”-snak, derfor var hjalp musikken på at samle klassens fokus. Det tørste problem var skiftene mellem sangene, da eleverne ville have indflydelse.
Spillet gik i gang efter to ture rundt om fodboldbanen.  Starten var rodet og flere grupper var ikke på rette spor. Det kunne måske have været forhindret ved at spillet var opridset igen. Her ville det også været oplagt at opfordre eleverne til at bruge deres mundtlighed fagligt, mens de spillede.
Eleverne var meget engagerede da vi kom i gang med at spille. De var også opfindsomme og nysgerrige ift. brikkernes mønstre og form. I to af de tre grupper, der blev filmet, blev der talt meget matematik og da spillet ikke kan vindes fordrede det samarbejde.

Fuldtabelrække

Spil: Fuld tabelrække 

Vores blogindlæg indholder følgende: 
1) En beskrivelse af spillet
2) Redegørelse for vores erfaringer i praktikken
3) Vurdering af hvad man kan lærer

Beskrivelse af spillet og karakteristik af spillet

Eleverne er sammen to og to. De får udleveret en spilleplade hver, der er to slags, som ses på billedet nedenfor. Om gruppen får udleveret den 1. eller den 2. spilleplade kan være afhængigt af niveau. Vi vil dog anbefale at alle lige starter med den første spilleplade med tallene 1-36.

 Øvrige materialer: sekssidet og ti sidet terninger, en farve blyant til hver elev.                                                                                                  

.

Ved spil på den 1. spilleplade får eleverne mulighed for at træne 2-6 tabellen og her skiftes eleverne til at slå med en sekssidet terning. Spillet går ud på at eleverne skiftes til at farve et tal som deres terningeslag går op i.

På denne plade kan der enten spilles “4 på stribe” eller “hvem får først dækket hele sin spilleplade”. Når der spilles om hvem der får pladen fuld først, så er det en fordel, især i forhold til overskueligheden for eleverne, at de får en plade hver, men til 4 på stribe skal eleverne deles om én plade, sådan at de også kan forhindre hinanden i at vinde.

Ved spil på den 2. spilleplade skal der bruges en tisidet terning hvor eleverne i gruppen beslutter om slaget “0” skal betyde 0 (hvor turen springes over) eller betyde 10, så de også får mulighed for at træne 10-tabellen. Eleverne får altså i dette spil mulighed for at træne tabellerne 1-10. Derudover er det det samme princip som på den 1. spilleplade; på den her plade kan der enten spilles “6 på stribe” eller “hvem får først dækket hele sin spilleplade”. Som beskrevet for den lille spilleplade, skal eleverne deles om en plade ved “6 på stribe” og have hver deres plade til at spille “hvem får først dækket hele sin spilleplade”.

Redegørelse for vores erfaringer i praktikken:

Vi afprøvede dette spil i en dobbeltlektion, i en 3. klasse, og havde en forestilling om at begge lektioner ville gå med spillet og klassesamtale om spillet.
Vi har gjort os den erfaring at flere af eleverne var hurtigere færdige med spillet, og at spillet derfor ikke, for alle elevers vedkommende, kan spilles i to lektioner.Det er derfor vigtigt at have ekstra opgaver klar så der ikke skabes uro. Her skal det tilføjes at vi valgte ikke at lade eleverne spille “pladen fuld” med 1-100 pladen, da vi vurderede at de ville tabe interessen da dette spil er meget tidskrævende.
Vi oplevede ligeledes hvordan en grundig gennemgang af spillet og fællessnak om fremgangsmåder gjorde det nemmere for eleverne at starte selv, da de overordnet rammerne var lagt og detaljerne kunne findes med makkeren. Spørgsmål som “hvornår gælder et slag?”, “må man gerne forhindre hinanden i at få 4 på stribe?” og andre situationer, som man tænker, kan skabe konflikter, er vigtige at få eleverne til at snakke med deres makker om, sådan at reglerne for deres gruppe er klare for begge parter.

Vurdering af hvad man kan lære:

Eleverne får mulighed for at lære og træne tabellerne samt se sammenhænge mellem de forskellige tabeller. Dette sker i forbindelse med, eleverne kan gøre sig erfaringer omkring hvilke tal, der er de letteste at få farvet og hvilke tal, der er de sværeste. En klassesamtale om de tal som eleverne synes var de sværeste at farve kan føre til en begyndende præsentation af primtal, ved at de opdager at der er nogle tal hvor kun tallet 1 går op i.
Derudover giver det eleverne en bevidsthed omkring at tabellerne ikke stopper, som tabel-remserne måske ellers giver indtrykket af. Denne bevidsthed kommer af at tabellerne på den 1.spilleplade, med de små tabeller (1-3) fortsætter efter tallet gange med 10.
Så snart man arbejder med spillepladen der går fra 1-100, så er det alle tallene, på nær 10, der fortsætter videre end den klassiske tabel-remse.

Der er gode muligheder for undervisningsdifferentiering i spillet, da eleverne kan møde aktiviteten, med forskellige niveauer. Fx er der nogle elever der kan gøre brug af tabellerne og andre tæller felter frem til det næste tal i tabellen. Eleverne kan altså få et forskelligt udbytte af opgaven, men uanset hvad er der mulighed for at de kan få en forståelse for hvad tabeller er.