onsdag den 4. december 2013

Puslespil



Puslespil

Da mange elever har svært ved matematik, er det vigtigt, at man gør matematikundervisningen sjov. Dette kan man gøre ved at inddrage forskellige spil i undervisningen.

Da vi var ude i praktik, lavede vi et talpuslespil til eleverne i den 2. klasse, vi var ude hos. Spillet gik ud på, at eleverne skulle samle de forskellige regnestykker de fik til et helt puslespil. De fik nogle plader/brikker med regnestykker og tal på. 

Vi delte eleverne ind i par så de to og to kunne løse puslespillet og snakke om det. Det faglige indhold som eleverne får ud af spillet her er at spillet kan virke fremmende for elevernes evne til kommunikation, samarbejde og konfliktløsning. Derudover bruger eleverne deres regnefærdigheder og faktaviden om tal. De bliver samtidigt også bedre til at addere og subtrahere. 

Nogle af eleverne i klassen havde fundet en god måde at løse puslespillene på. De havde opdaget at midten af puslespillet var det regnestykke hvor der var regnestykker på alle fire sider.  Eleverne blev fanget af spillet og begyndte at konkurrere med hinanden dette gjorde at de fik et nyt puslespil.  

Vi startede med at forklare eleverne hvad puslespillet gik ud på og derefter delte vi dem ind i par. Dette havde vi besluttet for at de kunne snakke sammen om puslespillet.

Tiervenner



Tiervenner

Da det er i de yngre klasser at eleverne begynder at lære om grundlæggende matematik og tal, hvor de skal lære tallene fra 1 til 100, at addere og subtrahere kan nogle elever have lidt svært ved matematik. Derfor er det vigtigt at gøre matematikundervisningen sjov. Dette kan man gøre ved at inddrage forskellige matematikspil i undervisningen. Det kan være mange former for spil for eksempel: brætspil, kortspil eller terningspil. 

I vores praktik valgte vi at spille kortspillet tiervenner i en 1. klasse som vi var ude hos. Der bliver brugt kortene fra es, (hvor es er det samme som 1) til 9, det vil sige kun talkortene. Der lægges ni kort ud i et 3 x 3 kvadrat. Spillet går ud på at finde to kort hvor additionsstykket tilsammen giver 10. Eleven som finder dette regnestykke får lov til at finde et nyt regnestykke. Når eleven ikke kan finde flere regnestykker som giver 10, bliver der lagt nye kort ud og det er den anden elevs tur. Spilleren med de fleste stik vinder i hele spillet.

Da vi afprøvede spillet i den første klasse som vi var ude hos startede vi først med at forklare spillet på tavlen. Vi tegnede kortene på tavlen og forklarede hvad man skulle imens. Dette gjorde at eleverne havde en bedre forståelse af hvad spillet gik ud på og af hvordan kortene skulle ligge. Efterfølgende delte vi eleverne ind i grupper på 3 – 4 i hver og gav dem kortene.  Eleverne fandt selv ud af hvem der var først og de lod til at hygge sig med spillet, da alle var med.  

Man kan differentiere sværhedsgraden i spillet, dette gør at både de svage elever og de stærke elever kan være med.  I vores praktik fandt de elever som havde svært ved at addere ud af at de kunne tælle mærkerne på kortene og på den måde gøre det nemmere for dem selv at regne i stedet for at bruge fingrene.

Til de elever som var bedre til at addere øgede vi sværhedsgraden af spillet ved at de i stedet for at skulle finde to kort hvor summen gav 10 skulle finde tre. Ud over dette kan man også øge sværhedsgraden af spillet ved at bruge billedkortene (knægt som 11, dronning som 12 og konge som 13) og i stedet for summen af kortene skal give 10, skal det give 20.

Det faglige indhold ved at spille tiervenner er at eleverne bliver bedre til addition af talpar med summen 10.


tirsdag den 3. december 2013

Undervisningsplan for domino

Plan:

Mål for timerne:
  • At eleverne får en større fornemmelse for lige/ulige
  • At eleverne kan se sammenhængen mellem hvordan man ved om summen er lige eller ulige

Materiale til eleverne:
  • Kopiark med dominobrikker
  • Saks
  • Blå+rød farve

Tid
Indhold
arbejdsform
- elever
organisations form
5 min
Snakke om lige/ulige
Håndsoprækning
Tavleundervisning
10 min
Fortælle dem planen for lektionerne + reglerne
Lytte og stille spørgsmål
Tavleundervisning
30 min
Lade dem farvelægge + klippe
Være aktive
To og to
5 min.
PAUSE


30 min
Spille domino
Være aktive
To og to
10 min
Snakke om hvad de fandt ud af
Håndsoprækning
Tavleundervisning

Da et af målene var, at eleverne skulle kunne se en sammenhæng mellem at lige+lige= lige, ulige+ulige= lige og ulige+lige= ulige, ville vi have eleverne til at male de lige tal røde og de ulige tal blå. På denne måde var vores forestilling at de havde nemmere ved at se sammenhængen, når de spillede spillet og kunne se farvernes sammensætninger. De skulle altså selv klippe og farve deres brikker, så det endte for eksempel med at se ud som følgende billede:



Eleverne skulle altså selv finde frem til disse sammenhænge, og ikke bare have svaret at vide. Efter de havde spillet skulle vi så bruge tiden på at snakke om, hvad de fandt ud af. Dette skulle fungere som en slags evaluering på, om eleverne lærte det, der var meningen, og om det hjalp at se det vha. farver, i stedet for bare at få sammenhængene at vide.  Målet var altså at de i slutningen af timen kunne se og forklare de sammenhænge.

Regler for lige/ulige domino

Lige/ulige domino:

Da vi i vores praktikforløb havde om talforståelse og blandt andet lige/ulige tal, var det oplagt at spille dette spil.

Materiale:

1 sæt à 25 dominobrikker, med 0-6 prikker på:


Antal spillere:
2-3

Regler for lige domino:
Eleverne spiller sammen to og to, og hver gruppe får 1 sæt brikker. Hver spiller trækker først 5 brikker, og ude på midten lægges der en tilfældig brik fra bunken. Eleverne vælger selv, hvem der skal starte, og hvis de ikke kan blive enige, trækker de en brik hver og ser, hvem der har den største sum. Den der starter skal lægge en brik ud til startbrikken, og summen på de to sider, der ligger mod hinanden skal give et lige tal. Hver gang man har lagt en brik, skal man trække en ny op. Næste spiller gør det samme, og spillet fortsætter indtil der ikke er flere brikker. Eleverne skal holde øje med, hvilke kombinationer af lige og ulige tal, der giver hvilken type sum (lige eller ulige sum).
Der er i spillet ikke nogen der vinder, da det udelukkende er et læringsspil. Hvis man vil spille, hvor der skal være en vinder ved hvert spil, kan man få summen som point. Da der ikke er nogen vindere i spillet, vælger eleverne selv om deres egne brikker skal ligge på bordet med fronten opad, eller om de vil skjule dem for medspilleren.

Ulige domino:
Her er det de samme regler som i lige domino - summen skal bare give et ulige resultat.

Spillets sværhedsgrad:

Eleverne skal kunne tallene fra 0-6, samt kunne regne med disse tal. De skal altså max kunne lægge sammen op til 12. 
Derudover skal eleverne kende til lige og ulige tal. Det er derfor en god sværhedsgrad til en 1. klasse, da de fleste elever kan være med på dette niveau. 

Fordele og ulemper ved Dæk 20, der blev ændret til Dæk 18.

Redegørelse af de to spil

Dæk 20 er et spil der foregår ved at hver spiller har sin egen spilleplade, med tallene fra 1-20. Det gælder om at få dækket alle 20 tal først. Dette gøres ved at man slår med et antal 8-sidede terninger, og for hvert slag skal man dele summen af øjnene op i addender, og lægge brikker på hver af disse. Før hvert slag vælges hvor mange terninger man vil slå med, fra 1 til 4. Hele summen skal bruges, og kan man ikke det, er slaget spildt. Herved opstår en udfordring, når man ved hvert slag skal vælge hvor mange terninger man vil så med. Et eksempel på et spildt slag kunne være at man får summen 18, men kun har 13 og 14 tilbage til at lægge brikker på, her vil der enten være 4 eller 5 i rest, som ikke kan fordeles.
 Man skiftes til at slå, men spiller ellers ikke sammen og derfor kan man også sagtens spille alene, hvor målet er at dække pladen med færrest mulige antal slag.
Dæk 18 er en forsimplet version af spillet Dæk 20, hvor der anvendes 3 6-sidede terninger og vinderen er den der først får lagt sine seks brikker på den fælles spilleplade, der har tallene fra 1-18 skrevet op. For hvert slag, vælger man om man vil bruge 1, 2 eller 3 terninger, og efter slaget vælger man selv hvilke addender man vil dele summen af sit slag op i, og kan så lægge brikker på de tal man har valgt. Det er stadig et krav at man bruger hele slaget. Derefter er det modstanderens tur, og han skal spille videre på den plade, som der akkurat er blevet lagt brikker på.
Det er umiddelbart uskyldige omlægninger der gør forskel på de to spil, men ved et nærmere overvejelse ses at der er nogle elementer af Dæk 20 der går tabt når det laves om til Dæk 18.

I praktikken prøvede vi Dæk 18 af på vores elever i 3. Klasse. Hele essensen af spillene er en øvelse i at se et tal som en mængde der er en sammensætning af dele til en helhed. Til at begynde med så vi at eleverne holdt sig til at lægge en brik på hver af de tal som terningerne havde vist, og det kan nogle gange også være fornuftigt nok. Eksempelvis ved slaget [2,3,4] er det muligt at få lagt tre brikker hvis man deler dem ud på netop de tal terningerne viser, som også det maksimale antal brikker for lige det slag. Men hvis der ligger brikker i forvejen, eller hvis man slår to eller tre ens, så ender man ud i at skulle dele sin sum op på en ny måde. Her trænes simpel addition og subtraktion i hovedet, og dette havde spillene til fælles.
For hvert spil erfarer man nye systemer, og en af de første ting der står klart er at de små tal ryger hurtigt. Dette er en forskel fra Dæk 20, hvor man spiller på egen plade, og skal placere brikkerne taktisk for hvert slag. Når der kun sigtes efter at dække mest muligt, hurtigst muligt, så vi at eleverne ikke fandt det smart at slå med færre end 3 terninger, på noget tidspunkt i spillet. En kvik elev opdagede at man kunne slippe af med fem af sine seks brikker i første slag, hvis man var så heldig at slå 15, nemlig på 1+2+3+4+5=15. Derfor blev Dæk 18 en del mere uretfærdigt, for den som ikke starter.
Dog på den positive side, kan man sige at Dæk 18 minder mere om et spil, end et egentlig matematisk problem, i og med at der spilles på fælles plade.

Opsummerende kan man se at ved at ændringen af Dæk 20 til Dæk 18, giver muligheden for at slå med færre terninger ikke meget mening. Dette skyldes at den taktiske planlægning af hvordan man vil bruge sine slag, står i skyggen af konkurrencen om hurtigst at få de små tal på pladen. Omvendt kan det fremstå ligegyldigt for eleverne at de, i Dæk 20 spiller mod hinanden, når de ikke spiller på samme plade, og lige så godt kunne spille hver for sig. 

søndag den 1. december 2013

Femten


Femten
Spillet femten, går ud på at man er to og to sammen om at spille femten.  Der er 9 brikker med i spillet, på brikkerne står der tallene fra 1 til 9. Brikkerne lægges ud på bordet, og så skiftes eleverne til at tage brik indtil de hver har tre brikker i alt, det gælder om at få en sum på præcis 15 på tre brikker.  Den elev som får summen 15 på brikker har vundet, men hvis eleverne når en sum som er over 15 på tre brikker ender spillet uafgjort. 

 

Spillet er prøvet i praktikken i 1.klasse. Da eleverne skulle spille det, startede vi med at forklare dem hvad spillet gik ud på. Vi fortalte dog ikke eleverne, at spillet kunne ende uafgjort, da det var noget, som de selv skulle erfare ved at spille det.  En anden ting som eleverne heller ikke fik at vide var, at de kunne tage den brik, som deres modstander skulle bruge. For at være sikker på. at så mange som muligt forstod hvad femten gik ud på, valgte vi at spille en omgang foran eleverne, men for at få eleverne til at følge med, var det dem, som fortalte os, hvilken brik vi hver skulle tage for at nå frem til summen femten.  Så blev eleverne sat sammen to og to, og de fik uddelt deres brikker.

Inden vi prøvede spillet, havde vi haft lidt overvejelser omkring, om eleverne kunne regne sig frem til 15. Men det kunne eleverne godt.  De var rigtigt gode til at se forskellige strategier, man kunne bruge for at vinde. En af eleverne nåede frem til, at man kunne blokere for sin modstander ved at tage det den brik med det tal, som ens modstander skulle bruge for at nå summen på femten. Eleverne oplevede også at spillet kunne ende uden en vinder, og det synes de var lidt mærkeligt.  

 

Gangespillet


Gangespillet
Spillet foregår på den måde, at man spiller to og to eller flere sammen. Så har man en spilleplade, hvor der står tallene, som man kan få resultatet på, ved at slå med to terninger. Spillepladen kan ses længere nede. Som man kan se på billedet er nogle af tallene er skrevet med fed. Man slår med to terninger, og det de øjne de to terninger viser, skal man gange med hinanden, og når man har regnet gangestykket ud, lægger man en brik på det tal, som resultatet er. Hvis der allerede ligger en brik på tallet, kan man ikke få tallet eller point for det.  Man får 1 point per tal man får, og de tal som er skrevet med fed, får man to point for.  Eleverne skriver selv ned hvor mange point, hver spiller får. Spillet er slut når alle tallene på pladen er taget dvs. der er en brik på dem alle sammen. Så tæller eleverne deres point sammen, og den spiller som har opnået den højeste pointsum vinder. 

 
 

 
Spillet er afprøvet i praktikken i en 3. klasse. Vi startede med, at forklare eleverne hvad spillet gik ud. Vi gjorde det på den måde, at vi slog med to terninger foran eleverne, og så fik vi eleverne til at regne det gangestykke som terningerne viste, så fortalte vi dem, hvad de tal gav af point. Herefter blev eleverne sat sammen to og to og fik deres spilleplade, brikker og to terninger, og så gik eleverne i gang med at spille.
Eleverne synes spillet var rigtigt sjovt, og de var gode til at spille sammen med deres makker.  Der var en rigtigt god stemning i klasserummet, og mange af eleverne synes, det var en god måde at lære at gange på.  Når eleverne var færdige med et spil, gik de selv i gang med at spille en gang til.