Jukeboks: "Begrænsninger"

Jukeboks

Begrænsninger

Vi erfarede, at den der starter altid vinder, hvis man spiller med de givne regler.

Man kan prøve at udvikle spillet så dette ikke sker ved at:

•          Lave en regel, der handler om, at spillet skal startes ude i kanten.
•          Ændre tallene i midten, så det bliver sværere at vinde (eks. 3, 4, 10 og 11).

	11	3
	4	10

·     

      Man kan udvide pointsystemet eks:

3 på stribe = 1 point

4 på stribe = 2 point

·         Lave reglen at hele pladen skal fyldes ud og først derefter slutter spillet. Derefter tælles hvor mange point hver spiller har i alt (hver person kan godt have flere gange 3 og 4 på stribe).

Juniper Green "Vurdering af læring"

Vurdering af læring

Eleverne skal have en forforståelse inden for forskellige matematiske emner, som de tilegner sig i de tidligere klasser. De skal kunne ”bruge tælleremser og arbejde med talfølger”, ”bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal” og ”opnå erfaringer med tilfældighed og chance i eksperimenter og spil”. Disse emner skal de ifølge trinmålene have opnået efter 3. klassetrin.

Ved udførelse af dette spil lærer eleverne at ”løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning…” (problembehandlingskompetencen), ”udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle matematiske ræsonnementer og følge mundtlige argumenter” (ræsonnementskompetencen) og ”udtrykke sig mundtligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger” (kommunikationskompetencen).

Disse kompetencer er efter 6. klassetrin og bliver opfyldt med den forudsætning at eleverne er gået videre fra rent chancespil til det strategiske. Lærerrollen er vigtig i dette spil, da der skal skabes en dialog omkring matematiske og strategiske aspekt. F.eks. kan man komme til en konsensus i klassen om, at den første spiller skal trække et lige tal først.

Vi synes, at dette spil vil være meget hensigtsmæssigt at give til eleverne som en introduktion til primtal, fordi primtal har en stor betydning for udfaldet af spillet.

På denne måde ville eleverne selv indse, at der er nogle tal, der gør det sværere for den næste spiller, og derved for en forståelse af at der er nogle tal der skiller sig ud.

Jukeboks: "Sværhedsgrad og karakteristik"

Jukeboks

Sværhedsgrad og karakteristik

Vi ville ikke bruge spillet i 1. klasse, da det efter vores vurdering bliver for uoverskueligt. Der er mange tal og elementer at holde styr på, både talrækken, spillepladen, sum og addering.

I 2. klasse kunne man godt introducere dem til spillet, men de ville efter vores overbevisning ikke kunne tænke taktisk omkring det, det ville i højere grad fungere som et chancespil.

Vi vurderer, at spillet er bedst til 3.- 6. klasse, da de her kan begynde at lægge strategier for deres træk og har tilegnet sig flere matematiske og strategiske kompetencer.

1.- 2. klasse: Ren chancespil

3.- 4. klasse: Kombination af chance og strategi

5. - 6. klasse: Strategispil

Jukeboks - "beskrivelse af spillet"

Jukeboks

Beskrivelse af spillet:

 

2 spillere

Materialer:

·       - Spillebrikker: 2*10 gennemsigtige i to farver

·      - To ringe

·      - En spilleplade

Selve spillet:

Hver spiller får 10 spillebrikker.

Den første spiller der får tre på stribe (vandret, lodret, diagonalt) har vundet.

Den første spiller lægger ringene på to af de tal i talrækken forneden. Spilleren lægger derefter en brik på et af tallene på spillepladen, der svarer til summen af de to tal fra talrækken.

Den anden spiller flytter én af ringene fra talrækken til et andet tal, får herefter en ny sum og sætter en af sine brikker på tilsvarende felt på spillepladen.

Herefter skiftes man til at flytte én af ringene og sætte en brik i sin egen farve på summen.

Én højere - Isabella Nielsen

Spillet er for to spillere - en rød og en gul. Den der først får fire på stribe vinder.

Hver spiller slår med terningen. Det antal, som terningen viser, lægges yderligere én til. Resultatet vil altid være én højere end det terningen viser. Slår man f.eks. tre med terningen, så må man lægge sin brik på et firtal på pladen.

 

Vi prøvede spillet af i en modtagerklasse. Eleverne i klassen har boet i Danmark mindre end 1½ år - nogle kun to uger. Udfordringen er derfor at få eleverne til at forstå spillet, når de har svært ved det danske sprog. Eleverne blev delt op i par med udgangspunkt i deres matematiske kunnen. Det vigtigste for os var, at spillet skulle udfordre deres strategiske kompetence, og derfor blev opdelingen ud fra et matematisk perspektiv.

Da spillet skulle forklares samlede vi alle eleverne rundt omkring en spilleplade. Her fik vi vist spillereglerne meget konkret, således at eleverne havde nogenlunde styr på reglerne.

De gik herefter i gang med at spille, imens vi sad på sidelinjen og hjalp dem til at forstå spillets mekanismer. Herefter var alle elever klar på reglerne.

To af grupperne spillede ud fra et chanceperspektiv. De havde svært ved at se strategien i spillet og placerede brikkerne forholdsvis tilfældigt på pladen. Derfor var det også tilfældigt, hvem af dem, som fik fire på stribe. Vi prøvede flere gange at udfordre dem til at se andre muligheder for placering af brikken, men lynhurtigt vendte det til, at de kun fokuserede på angreb. De var nu så opslugte af deres egne muligheder for at få fire på stribe, at de glemte at blokere for modspilleren. Spillet sluttede derfor hurtigt hos disse grupper, og det var tilfældigt, hvem der først fik fire på stribe.

Den sidste gruppe var meget mere fokuseret på strategien i spillet. De angreb og forsvarede brikkerne på pladen i hver eneste runde. Denne gruppe måtte flere gange opgive at finde en vinder med fire på stribe, fordi de var så gode til at gennemskue hinandens planer. Gruppen var dybt engageret, og det var tydeligt at se, at disse elever brugte deres deduktive kompetence. ”Hvis jeg nu lægger her, lægger han her. Øv så er jeg fanget. Hvad med her?”

Regnbuespil

Formål med spillet:

Styrke elevernes talforståelse gennem gentagende træning af subtraktion.

Materialer:

1 spilleplade, to 6-sidede terninger og to spillebrikker (vi bruger centicubes)

Beskrivelse af spil:

To spillere følger hver sin række skyer for at nå op til regnbuen. For at kunne rykke sin brik udregner spilleren de subtraktionsstykker, der opstår når terningerne kastes. Hvis differensen findes i skyen over, må spilleren rykke op i næste sky. Hvis ikke bliver spilleren stående til næste tur. Vinderen er den spiller, der først når op i regnbuen.

To mulige spil:

Man kan vælge at spille spillet på to måder

1.       "Én ad gangen": Terningerne kastes en ad gangen. Første terning lægges i første grå felt midt på pladen, hvorved der dannes et tal mellem 11 og 16. Den anden terning lægges på andet grå felt på pladen og subtrahenden bliver et tal mellem 1 og 6.

2.       "Udfordringen": Terningerne kastes samtidigt og spilleren bestemmer selv hvor terningerne skal lægges. Kastet giver mulighed for to differenser.

Valg af spil:

Valg af spilletype afhænger af en vurdering af spillerparret. ”Én ad gangen” har en fordel ved at differensen er bestemt af kastet. Det betyder i praksis at spillerne kan være langt fra hinanden i niveau, når der skal subtraheres, uden at den stærkeste har en fordel. Resultatet opstår af tilfældighed. Der er kun én differens der skal findes for hvert slag.

”Udfordringen” kræver et matematisk overblik, da det, med mindre terningerne viser samme antal øjne, er muligt at udregne to differenser for hvert kast. Differenserne skal kunne udregnes forholdsvist hurtigt, da det ellers tager tempoet ud af spillet. I praksis kan man, ved store niveauforskelle hos spillerne, risikere at den ene spiller, spiller "Én ad gangen" i det skjulte, ved at placere terningerne tilfældigt og derved kun får mulighed for at bruge den ene differens. Det giver den stærke modstander en fordel, da denne har mulighed for forskellige differenser, og derfor har dobbelt så mange muligheder for at få en differens, der gør det muligt at rykke op i næste sky.

Praksisoplevelse:

Spillet er afprøvet i to meget forskellige 3. klasser, der begge er meget begejstrede for spil.

Den første klasse fulgte spillereglerne, uden større afvigelser. I den anden klasse vekslede eleverne meget mellem de to måde og nogle par havde til tider svært ved at blive enige om hvilke regler de fulgte. I klasse nummer 2 fangede spillet først for alvor, da eleverne selv fik lov til at bestemme hvem de ville spille med.

I den første klasse var aktiviteten spil motivation alene, det var mindre væsentligt, hvem de spillede med. I den anden klasse var aktiviteten spil ikke motivation alene. Motivationen lå mere i det sociale, ved at kunne spille med en klassekammerat efter eget valg. Ved den selvbestemte pardannelserne viste parrene sig at være på nogenlunde samme niveau i matematik.

Dæk 20

Spillet ”Dæk 20” har fået sit navn, da man skal dække samtlige 20 felter på spillepladen. Man vælger om man vil slå med 1, 2, 3 eller 4 ottesidede terninger og summen man får i alt, skal man derefter dele op i mindre tal, der svarer til summen og dække dem på pladen. Fx kan man slå summen 9 med to terninger og kan lægge brikker på 1, 2 og 6. Min studiegruppe og jeg valgte at ændre det, da meget ventetid ellers ville gå med at få de sidste tal dækket. Vi ændrede det i stedet til ”Dæk 18”, hvor der er 18 felter i stedet for 20 og sagde til eleverne, at de skulle dække 6 felter for at vinde på den samme plade. Vi kunne dermed og nøjes med 3 sekssidede terninger, da den højst mulige sum er 18.

Da reglerne var forklaret til eleverne gik de i gang. Selvom der i introduktionen var blevet lagt vægt på, at en sum kunne bestå af mere end to tal, valgte mange alligevel at gøre sådan. Dette behøvede blot lidt spørgsmål, da de var gået i gang med deres makker: ”Kan du finde andre tal der giver 9?” eller ”Må der kun være to tal, når man plusser?”. Det hjalp også da eleverne fandt ud af, at den der først fik dækket de 6 felter, havde vundet.

Det blev sværere og sværere for eleverne, efterhånden som de små tal var blevet dækket, for så var der pludselig ingen kombinationsmuligheder, med mindre man fik et af de høje tal. Man kan diskutere, om vi skulle have valgt at benytte de ottesidede terninger, for summerne var lidt for lave, til at det gav et flow i spillet.

De fleste nåede at spille to til tre gange og de syntes det var sjovt, når det gjaldt om at vinde. 

Sådan kunne et igangværende spil se ud: